Facebook-strategi

  • Hvad?
  • Hvordan?

Det er en god idé at udforme en strategi for jeres Facebook-side, så der for det første er enighed om sidens eksistensgrundlag, men i lige så høj grad om hvordan siden håndteres. En Facebook–strategi skal som minimum indeholde en definition af:

  • Formål: Hvorfor har I en Facebook-side?
  • Mål: Hvad vil I gerne opnå med den på sigt?
  • Sprogbrug: Hvordan er jeres tone of voice? Tilpas det jeres målgruppe.
  • Hvornår svarer I? Definer om alle, der henvender sig på siden skal svares. Eller om nogle kommentarer blot får lov at stå. Hold det op imod jeres formål og mål. Hvis siden er en servicekanal, kan dialogen på Facebook nemt gribe om sig, fordi det forventes, at I svarer alle, der spørger om noget derinde.
  • Svartid på siden: Hvor hurtigt svarer I, når I får kommentarer på siden? Fx indenfor fire timer i tidsrummet kl. 9 til 17. Skriv det også eksplicit på Facebook-siden, så følgerne kender jeres retningslinjer
  • Ansvarlige personer: Hvem hos jer er ansvarlige for Facebook-siden? Flere virksomheder ansætter i dag en dedikeret community-manager. Afgør om I har det behov.
  • Strategi for kritik på siden: Kritik på Facebook kan hurtigt løbe løbsk. I dag ses ofte virksomhedskriser opstået på sociale medier. Definer hvilke personer, der skal kontaktes internt, hvis der opstår ’farlig’ kritik. Ofte skal kommunikationschefen som minimum i spil.
  • Kritik og grimt sprog: Som hovedregel sletter man ikke følgernes kritik på siden, da det er en del af præmissen for at vælge at have en Facebook-side. MEN er kommentarerne direkte usaglige og bruger grimt og nedsættende sprog, kan det være ok at slette eller blot ignorere kommentaren. Skriv eksplicit på jeres Facebook-side, at I ikke tolererer grimt eller nedsættende sprogbrug og at sådanne kommentarer vil blive slettet fra siden.
  • Ressourceforbrug: Opsæt realistiske rammer for den tid, der må bruges på siden. At styre en Facebook-side propert kan tage mange timer. Vurder hvor meget siden er værd for jer, og afsæt derudfra ressourcerne.
  • Annoncebudget: Definer hvor mange penge I vil bruge på månedlig basis til alt fra like-kampagner, boost af posts og anden annoncering.

Saml den gruppe eller de personer fra jeres virksomhed eller organisation, der kommer til at have med jeres Facebook-side at gøre. Også personer, der ikke har hands on med siden i dagligt virke, skal som minimum godkende strategien, så der er konsensus omkring sidens formål, sprogbrug etc. Husk på, at en Facebook-side er et synligt ansigt udadtil for jeres virksomhed og ikke en afkoblet aktivitet styret af et par kommunikationsansvarlige. Facebook-siden har blot den fordel i forhold til en hjemmeside, at det her er muligt at interagere direkte med jeres tilhængere i åbent forum. Derfor skal sidens indhold være helt i tråd med virksomhedens / projektets / organisationens øvrige strategier og formål.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

NAVIGATION