Skab engagement
Hvad?
Hvordan?
Din Twitterprofil handler ikke kun om dig og din virksomhed, men om dine følgere! Twitter er meget mere end blot envejskommunikation, og ved at række ud til dine følgere, skabe engagement og lytte til dem, vil du bygge et stærkt forhold mellem dine følgere og dit brand, mens du samtidigt får uvurderlig indsigt i din community, dennes behov og forventninger til dig.
Alle elsker et godt tilbud. Få dine følgere til at føle sig som noget særligt med specielle tilbud kun til dem. Du kan også starte en konkurrence som er nem og enkel at deltage i eller stille dine følgere spørgsmål og bede om deres mening. Husk dog at have et mål med at starte en sådan samtale, og at belønne deltagernes aktivitet og feedback med tak, retweets og lignende.
Du kan også opfordre dine følgere til at bruge dit hashtag eller til at retweete din post, men pas på! Beder du for ofte om denne slags ”hjælp”, vil det hurtigt miste effekt og skade dit brand i det lange løb. Målet er at få dine følgere til at ville retweete og bruge dit hashtag, ikke at tigge dem om gøre det.
Jo mere aktivt dit community bliver, desto mere vil dit indhold brede sig ud til et endnu større potentielt publikum.
Eksempler
General Electric bad deres Twitter-følgere om at dele deres hjemmelavede videnskabsprojekter med dem i en Vine-video med hashtagget #6SecondScience. Muligheden for at få sin video vist på General Electrics Tumblr fik tusindvis af mennesker til at dele deres videoer og dermed skabe opmærksomhed omkring General Electrics og deres kampagne.