Boost dit brand med influencers

  • Hvad?
  • Hvordan?

Ligesom key opinion leaders er der også en anden gruppe af folk, der kan være værdifulde for dit brand. Vi kalder dem influencers. En influencer er en person, der ikke nødvendigvis – som en key opinion leader – er loyal over for dit brand, men alligevel har en stor og mærkbar effekt. En influencer er blandt andet kendetegnet ved at have et omfattende netværk at kommunikere til eller på anden måde nå ud til – fx en kendt person, en stor blogger eller en anset ekspert inden for dit område. Derfor kan en influencer, der sættes i forbindelse med dit brand skabe stor opmærksomhed omkring dit projekt og være med til at bære dine budskaber ud til målgrupper, der ellers ikke ville have opdaget dit foretagende.

Vær dog opmærksom på, at effekten ofte er kortvarig og ikke langvarig som med en ægte brand-advokat (key opinion leader), og at troværdigheden omkring influencerens relation til dit brand ofte er relativt lav.

Den helt store forskel på en key opinion leader og en influencer er, at førstnævnte er automatisk knyttet til dit community, fordi han eller hun har en naturlig passion for dit område og laver en masse aktiviteter omkring brandet, der er med til at udbrede kendskabet til det. En influencer skal ofte udvælges af dig og tilkøbes (enten via en sum penge eller produktgaver) for at gå med til at skabe en relation til dit brand.

Vælg en eller flere personer, som du har interesse i at kæde sammen med dit brand. Der skal naturligvis være en relevant sammenhæng, hvis der skal vise sig en effekt. Lad os sige, at du er en stor juice-producent, der netop skal lancere din nyeste økologiske juice-linje uden koncentrat. Du kan nu vælge en af tidens hotteste kosteksperter til at hjælpe med at få folks opmærksomhed om den nye juice og dens gode egenskaber.

  • Eksempler

Et godt eksempel på, hvad en influencer kan gør for et brand eller et projekt kan ses på resultaterne af Kronprins Frederiks deltagelse i KMD Ironman Copenhagen. Kronprinsens deltagelse i den sportslige begivenhed gav massiv omtale på sociale medier (og i traditionelle i øvrigt) – både på Twitter, Facebook og Instagram – som kunne følges på et prædefineret hashtag #KMDIronmanCopenhagen. Det gav KMD Ironman et outreach, som de aldrig kunne have drømt om uden Kronprinsens deltagelse.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

NAVIGATION