• Hvad?

Trust me I’m Lying! Ordene tilhører Ryan Holiday, selverklæret mediemanipulator. Wonderful Copenhagen hørte ham på The Next Web i Amsterdam, hvor han fortalte om, hvor skræmmende let det er at agere falsk ekspert og ende som ekspert på USA’s største tv-stationer og medier.

Tjekker journalister deres kilder, og hvad skal der egentlig til for at lave overskrifter? Det var, hvad pr-ekspert Ryan Holiday satte sig for at finde ud af.

Han tjekkede ind på hjemmesiden helpareporter.com, hvor man som journalist kan søge efter eksperter inden for forskellige områder. Ryan gjorde sig selv til selvbestaltet ekspert på en række områder, og journalisterne godtog ham og hans svar, som var grebet ud af den blå luft.

Ikke en eneste gang oplevede han, at blive tjekket som kilde, og han udtalte sig til så vægtige medier som CBS, The New York Times, ABC News, Reuters og Huffington Post. En enkelt Google søgning på hans navn havde afsløret, at han var forfatter til en kommende bog med titlen ’Trust Me I’m Lying – Confessions of a Media Manipulator’. Det var der bare ingen, der gjorde.

Afslørede sig selv

Ryan Holiday endte med at afsløre sig selv ved at breake historien til Forbes.com, og derfra kørte lavinen. Medierne spurgte – i et kort sekund i hvert fald – sig selv om, hvordan dette kunne ske.

Ifølge Ryan Holiday har det i høj grad noget at gøre med online-økonomien og det krav, som journalisterne oplever for at publicere konstant.

Det gør, at tiden til research og tjek af kilder er nærmest ikkeeksisterende, og at det der gør en historie til en succes, er antal klik og hvor meget den bliver delt. Mantraet er: ’If it doesn’t spread it’s dead’.

Sensation i højeste potens

Det påvirker ikke kun, hvor mange artikler journalisterne skal producere hver dag, men også måden de skriver på. Det er ikke nok at være faktuel og saglig. Skal du have kliks, skal overskriften være ikke bare interessant men sensationel. Undersøgelser viser, at de overskrifter der får flest kliks, er dem der skaber vrede.

Ryan Holiday’s foredrag viser et amerikansk mediebillede, som er styret mindre af journalistisk integritet og faglighed og mere af et umenneskeligt pres til at performe i en medievirkelighed, som kræver flere og mere sensationelle historier for hvert sekund.

trustmeimlying.com

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

NAVIGATION