Gør dine tweets relevante

  • Hvad?
  • Hvordan?

Dine tweets bør handle om dine følgere og de ting, der er relevante for dem, og ikke kun om din virksomhed eller dine produkter. I stedet for at fokusere på information fra dig til dine følgere, bør dine tweets give følgerne indhold, som de kan relatere til, bruge i deres hverdag og have en holdning til, hvilket vil skabe mere aktivitet på din konto.

Mange brands har succes med at repræsentere hele deres branche og tweete om alt, der har relevans for produktet og branchen generelt. Dette giver mulighed for at tweete om et bredt felt af begivenheder, trends og nyheder, som vedrører dit produkt, og som giver dine følgere grund til at retweete og deltage i samtalerne. Brugerne vil bemærke, at du har forstand på dit felt, og vil se dig som en ekspert på området, hvilket skaber en troværdighed, der styrker dit brand-image.

  • Eksempler

Er din virksomhed beskæftiget med at sælge kager og søde sager, bør du ikke kun tweete om dine egne kager, men om kager og søde sager generelt. Skriv om gode opskrifter, tjeklister til fødselsdagsfesten, nye dessertrends og om vinderen af “Den Store Bagedyst”. Giv dine følgere noget, de kan bruge i deres dagligdag og som de kan relatere til lige nu. I stedet for at tweete om din nye jordbærkage, så tweet om jordbærkagers mange lyksaligheder. Det vil afføde langt mere aktivitet hos dine følgere.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

NAVIGATION