Konkurrencer på Instagram

  • Hvad?
  • Hvordan?
Det er både muligt og tilladt at køre konkurrencer på Instagram. En konkurrence er god til at aktivere ens følgere og til at skabe lidt ekstra hype om ens egen profil. Men husk kun at køre konkurrencer, hvis du har relevant indhold for din kanal og emne. Husk også, at konkurrencer ikke skal fylde særlig meget på din profil – det vil hurtigt virke spammende og ikke nærværende. Præmissen på Instagram er i høj grad bundet op på æstetisk og unikt indhold, så hold din konkurrencestil i samme boldgade. Pas fx på med packshots af produkter og lignende, som ofte associeres med kommercielt indhold.
Udform en konkurrence i tråd med dit brand og udvælg ligeså en præmie, der har relevans for netop din kanal. Gå ikke på kompromis med din billedstil blot fordi, du kører en konkurrence. Skriv enten konkurrencereglerne oveni selve billedet eller neden under billedet. Reglerne for deltagelse skal være let forståelige og lad være med at forvente, at folk gider at gøre alverden for at deltage. Vælg hellere lave barrierer. Konkurrencen kan køre udelukkende under dit billede, hvor deltagerne fx skal svare på et simpelt spørgsmål. Men du kan også vælge, at folk deltager ved at uploade indhold på egne profiler. Ved den type konkurrencer skal du definere et specifikt hashtag for konkurrencen, således at du let kan finde alle deltagerne. Vi anbefaler ikke, at du opfordrer folk til at like din profil for at deltage – ej heller at du får dem til at dele dit eget billede som krav til deltagelse. Flere brands benytter sig af disse metoder, og det virker både spammende og utroværdigt. ’Ægte’ og engagerede følgere får man ikke ved at tvinge folk til at følge ens profil.

  • Eksempler

Med VisitCopenhagens profil kører vi sjældent konkurrencer, men når vi gør, beder vi fx vores følgere om at gætte et bestemt sted i byen ud fra et billede, vi lægger op. På den måde får vi vores community til at dykke ned i København for at finde frem til det rette sted.


konk.-på-IG

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

NAVIGATION