Det ideelle tweet
Hvad?
Hvordan?
Et tweet er begrænset til 140 tegn, men det betyder ikke, at du nødvendigvis skal benytte dem alle. Flere analyser og undersøgelser viser, at opbygningen, længden og indholdet i et tweet har betydning for, hvor meget brugerne engagerer sig.
Less is more: Korte tweets på 100 tegn eller mindre har 17 % mere aktivitet end længere tweets.
Twitter er ikke et visuelt medie, men mennesker er generelt meget visuelt orienterede. Bruger du billeder eller video i dine tweets, skaber du et langt mere dynamisk budskab end det sædvanlige tweet. Tweets med et billede eller video oplever i gennemsnit dobbelt så meget respons fra brugerne, som almindelige tweets gør. Vær dog opmærksom på, at du har færre tegn til rådighed i den medfølgende tekst.
Analyser viser desuden, at tweets der indeholder links og hashtags får væsentligt mere respons fra brugerne, end tweets uden links og hashtags. Links til din hjemmeside eller profil på andre sociale medier vil øge trafikken i deres retning, mens hashtags vil knytte dit tweet til de rette emner og eksponere det for flere brugere.