• Hvad?
  • Hvordan?
  • Resultater

Tiden er dyrebar på storbyrejsen, og de sociale medier hjælper den rejsende til at være mere effektiv og dermed ikke at spilde tiden. På de sociale medier har den rejsende sit netværk med, og det bliver på den måde nemmere at træffe de rigtige valg og få de bedste oplevelser med hjem.

Det er blot nogle af konklusionerne i analysen ‘Digitale Storbyrejsende’, som er et af projekterne under viden- og innovationsprojektet ‘Copenhagen Communities’, der støttes af EU’s Regionalfond, der gennem sine programmer skal styrke regionens beskæftigelse og konkurrenceevne.

Fokus for den samlede analyse er at forstå, hvorledes storbyrejsende benytter sociale digitale platforme i forbindelse med rejsen og via dette komme med anbefalinger til, hvordan man med denne viden kan understøtte de rejsendes behov i henhold til sociale digitale medier og således som destination styrke relationen til de rejsende.

Analysen ‘Digitale storbyrejsende’ er opdelt i to delanalyser:

Delanalyse 1 ’Digitale strategier hos storbyrejsende’ beskriver behov som sociale digitale platforme understøtter hos den storbyrejsende, og fremstiller forskellige typer af digitale rejseprofiler.
Udgangspunktet er således den rejsendes behov og præferencer og ikke diverse platforme.

Delanalyse 2 ’De storbyrejsendes digitale platforme’ kategoriseres typer af platforme og communities, der anvendes i forbindelse med storbyrejsen i henhold til, hvilken type ‘problemer’ de løser for den rejsende.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

NAVIGATION